Lanttulaatikko – finsk kålroegratin

3. december 2010
Af Torben Axelsen

Glutenfri, laktosefri og æggefri

Ingredienser:
1 kg               kålroer (kålrabi)
1 kg               kartofler
1 tsk              salt
2 spsk          sirup
2 spsk          spiseolie

De skrællede og opskårne kålroer og kartofler koges møre i lidt vand.  Derefter moses de og noget af det tiloversblevne kogte vand, som hældes ved for at få en let fugtig konsistens. Det hele krydres og tilsættes olien.

Hæld blandingen op i en smurt form og bag det i ca. 60 minutter ved 170 graders varme.

Det serves varmt sammen det øvrige varme tilbehør til den finske juleskinke eller kalkun eller ludfisk.

Almindeligvis serveres der også en gulerodsgratin til julemåltidet i Finland. Ingen finsk jul uden dem. Men prøv jer frem inden jul ved at lave en mindre portion, for ovenfor er der jo nok til en storfamilie. Velbekomme! Det smager ganske godt!